Selvom man ikke har et stort budget, kan det alligevel være muligt at komme ud og opleve noget, for der er masser af muligheder for at rejse billigt. Læs med her, hvor vi giver dig tips til at rejse rundt i USA på et lille budget. 

Selv med meget få midler kan man rejse rundt i USA, og ikke blot er priserne her ofte lidt lavere end herhjemme, men du kan også spare på flere andre ting. Indrejsetilladelsen må du dog ikke spare på, ansøg om esta her. Uden indrejsetilladelse bliver du ikke lukket ind i USA, og den kan du med fordel sørge for at få på plads i god tid. Husk også pas og en gyldig hjemrejsebillet, inden du spænder sikkerhedsselen og letter med kurs mod vest. 

Bo på vandrehjem og spar penge 

Du kan blandt andet vælge at bo på hostel, også kaldet vandrehjem, i stedet for dyre hoteller. På et hostel sover man ofte på sovesal sammen med andre af samme køn, men mange steder er det også muligt at bestille et værelse. Her er der tale om en anden standard end på hotel, og som regel har man ikke eget bad og toilet men må dele med de andre gæster. 

Lav selv din mad 

Der kan også være mange penge at spare ved selv at lave mad, når det er muligt, fremfor at købe dyre måltider på restauranter og caféer. På mange vandrehjem er det muligt at tilberede sin egen mad, om end denne type køkkener ofte lader noget tilbage at ønske i form af udstyr. Er man lidt kreativ kan man dog sagtens fremtrylle et både sundt og velsmagende måltid af råvarer fra det lokale supermarked. 

Gå efter de gratis oplevelser 

Når man rejser til USA, er det naturligvis for at opleve noget, og det er der rig mulighed for, også på det lille budget. På internettet kan du finde masser af gode tips til gratis oplevelser, og ved at benytte dig af dem, kan du spare mange penge. En gang i mellem må du nødvendigvis have pungen op af lommen, for nogle seværdigheder koster penge, og der er ting, man ikke må gå glip af, når man besøger det store land på den anden side af Atlanten, men ved at gå efter de gratis oplevelser kan du spare penge, så der bliver råd til nogle af betalingsseværdighederne. 

Comments are closed.