Skal du i gang med at klargøre båden til en ny sæson? Så er det på tide at købe bundmaling og komme i gang med malerarbejdet. Men hvilken maling skal man egentlig vælge til bundmaling af båd? Læs med her og bliv klogere på, hvilken bundmaling, der er den rette til din båd.

Giftig eller ikke-giftig bundmaling

Der findes overordnet to kategorier af bundmaling: med og uden biocider. Biocider er giftstoffer, der holder invaderende organismer i havet væk fra bådens bund. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en giftig bundmaling, men i andre tilfælde er der faktisk påbud imod det.

Har du en båd, der ligger i havet året rundt, bør du vælge en bundmaling med biocider – ellers er bundmalingen simpelthen ikke effektiv nok til at holde bådens bund fri for organismer. Bundmaling med biocid er den traditionelle bundmaling, du finder overalt i webshops og i butikkerne.

Har du i stedet for en båd, der kun er i vandet i begrænset tid, bør du i stedet bruge en bundmaling uden biocider. I mange tilfælde kan du heller ikke vælge selv, da det er et påbud. Det er nemlig en meget mere miljøvenlig løsning.

Selvpolerende bundmaling

Selvpolerende bundmaling er den mest populære bundmaling på markedet, og det er primært fordi den holder en del længere end almindelig blød eller hård bundmaling. Den er delvis opløselig og polerer overfladen af under sejlads. Bådens overflade eksponerer hele tiden friske aktivstoffer – og det beskytter båden med begroning igennem hele sæsonen. Hvis du bruger selvpolerende bundmaling, behøver du heller ikke slibe bunden hvert år, inden du påfører ny maling. Du kan faktisk nøjes med at slibe bunden hver 5.-10. år – og kan ellers blot nøjes med grundig rengøring.

Hård bundmaling

Når du bruger hård bundmaling, opløses bindemidlet ikke, efterhånden som aktivstofferne udskilles. Det bliver siddende, og det betyder, at du skal slibe båden, før den kan blive malet igen. En kæmpe fordel ved hård bundmaling er, at den er meget modstandsdygtig over for mekanisk slitage – og den er derfor god at vælge til hurtige motorbåde og både, der transporteres på en anhænger.

Blød bundmaling

Når du bruger blød bundmaling, bliver aktivstofferne og bindemidlet opløst. Bundmalingen eroderer altså langsomt. Det er det rette valg til træbåde, herunder kuttere. Det skal dog lige nævnes, at blød bundmaling ikke kan påføres oven på hård eller selvpolerende bundmaling eller omvendt, uden at du sliber bunden og behandler den med primer først. Du skal derfor lige være opmærksom, hvad der tidligere er blevet gjort – og hvis du ikke ved det, skal den slibes og primes først.

Author

Comments are closed.