En begravelse er noget, som vi alle før eller siden skal til. Vi vil nemlig alle sammen på et tidspunkt opleve et dødsfald tæt på os, enten i form af et familiemedlem, der dør eller et dødsfald i vores omgangskreds, f.eks. en kollega eller en ven/veninde. Det er en af livets uundgåeligheder. Det er en svær begivenhed, som dog kan blive en smule lettere at komme igennem, hvis man kender proceduren. Vi har derfor her lavet en lille oversigt over, hvordan en begravelse foregår, så du er forberedt, når du skal til begravelse for første gang.

Sådan foregår en begravelse

En begravelse begynder ofte inde i kirken med en kirkelig ceremoni. Her er alle de pårørende til den afdøde til stede, og kisten er placeret i kirken med bårebuketter på. Ceremonien består ofte af en blanding af sange og salmer samt ord fra både præsten og pårørende. Når ceremonien er slut, bliver kisten båret ud på kirkegården af de pårørende, hvor den så bliver nedsænket i graven. Når kisten er sunket ned, beder præsten en bøn samtidig med at der tre gange kastes jord på kisten. Begravelsen er så helt slut, men den bliver ofte efterfulgt af en privat reception af de nærmeste pårørende, hvor man kan samles, spise lidt og tale om både kærlige og sjove minder om den afdøde.

Så lang tid varer en begravelse

En traditionel begravelse varer typisk ikke mere end en halv time i kirken, og det samme gælder faktisk en bisættelse. Ofte er der dog en reception efterfølgende, som ofte tager længere tid. Her er der nemlig mulighed for alle pårørende at mindes den afdøde sammen samtidig med at der serveres lidt mad og drikke.

Sådan planlægges en begravelse

Begravelsen bliver planlagt af den afdødes pårørende, men bare rolig, du behøver ikke at gøre alting selv, hvis du er den nærmeste pårørende. De fleste vælger at alliere sig med en bedemand, som kan hjælpe med alt fra at blomster og kister til rustvognskørsel og gravsten. Bedemanden fokus er at skabe en begravelse, som giver den afdøde en værdig afsked ud fra dennes ønsker og behov. Hvis du mangler en bedemand til en begravelse, kan vi anbefale denne bedemand i Billund.

Author

Comments are closed.