Der kan desværre meget vel komme en dag, hvor du som nært familiemedlem til en afdød, nu også må stå for at klare den begravelse eller bisættelse, som skal sende din kære på den sidste rejse.

En sådan en situation kan gøre ondt på mange måder. Ikke mindst på vores mange følelser, som kan være svære at takle, når vi mister en nær. Desværre forholder det sig ofte sådan, at det er den helt nære familie, som må være dem, der arrangerer begravelsen. Det betyder, at personer midt i en fase med stor sorg nu også må være dem, der arrangerer de praktiske forhold og klare alt dokumentation. Af samme årsag er det populært at bruge en begravelsesservice, fortæller vores bedemand i Aarhus, som hjælper familierne, når de har mest brug for hjælp.

En servicepakke med styr på tingene

Når der skal arrangeres en begravelse, er der mange ting, der skal falde på plads. Der skal ikke bare tales med kirken, men indgås praktiske aftaler med mange folk og forretninger.

Efter dødsfaldet skal der først indsendes en dødserklæring. Er det et dødsfald, som er indtruffet på f.eks. et hospital, klarer lægerne den opgave for dig. Men er personen gået bort i eget hjem, skal der ofte foretages en obduktion og indberettes dødsfald via borger.dk.

Hernæst tager de fleste kontakt til en bedemand, fordi denne fagperson kan hjælpe med mange opgaver. Man bør altid vælge en lokal bedemand, fordi de kan hjælpe med at arrangere dialog med præsten forud for ceremonien, ligesom bedemanden klargør liget, kører rustvogn, kan flytte blomster og kranse samt meget mere. Bedemanden kan dog også hjælpe med at indsende f.eks. anmodning om begravelseshjælp, bestille kiste eller urne, klare dødsannoncen, få lavet en gravsten og meget mere.

Det væsentligste ved alt dette er, at du får mulighed for at arrangere en flot begravelse og tage hånd om din sorg – uden at praktiske opgaver dynger sig op og gør den gode afsked umulig.

Comments are closed.